Lone Aarslev anbefaler: Kvinden der forsvandt

Af Egedal Bibliotekerne (ikke efterprøvet)
06.11.14
Denne bog handler om Nick og Amy, som bor i en lækker lejlighed i New York.

De er unge og smukke og har deres gode jobs.

Sådan bliver det desværre ikke ved med at gå. De mister begge deres arbejde, og da der er problemer hos Nicks familie, flytter de tilbage til Nicks barndomsby.

Amy bryder sig ikke om at bo i et grimt hus i en lille by på landet, og deres gode forhold begynder langsomt at krakelere.

På deres 5 års bryllupsdag forsvinder Amy, og sporene, som langsomt afdækkes, tyder på, at det er Nick, som har dræbt hende. Læseren drages rundt i manegen, for hvem kan man stole på i denne isnende thriller?

Der er ikke noget at sige til, at denne roman røg direkte ind på New York Times bestsellerliste, for det er en bog, som er svær at lægge fra sig, man må simpelthen vide, hvad det er, der foregår.

 

Materialer